Her på siden opdateres med nyheder om aktiviteter arrangeret af eller gennem foreningen, samt information om tiltag udført af Borgerforeningen. Ligeledes kan her findes kontaktinformationer til foreningenen, indkaldelser og referater fra generalforsamlinger, information om kontingent & medlemskab samt vedtægter.
DIT bidrag er vigtigt til en sund, aktiv og velfungerende borgerforening - har du derfor spørgsmål, forslag eller andet godt input, så er du til enhver tid velkommen til at kontakte bestyrelsen.
Kommende arrangementer:
Find mere information under 'Arrangementer' i menuen til venstre.
Vi glæder os til at se jer!
Nyheder (opdateret 10/1-2022)
Besøg Borgerforeningens facebook-side via nedenstående knap. Her lægges der løbende nyheder op.
------------------------------------------------------
Foreningen har oprettet en Mobile Pay-boks. Kontingent og betaling for leje af kano kan betales til nr. 1479RY via Mobile Pay. Indbetalingen går ind på en separat box til foreningens kasserer, Kim Kasper Jespersen.
BLIV MEDLEM HER!
Udfyld formularen nedenfor og overfør 100 kr. via Mobile Pay til nr. 1479RY. Alternativt kan der overføres 100 kr. til foreningens konto i Danske Bank: Reg.: 1551 Konto: 8515271.
Om Medlemskab & kontingent...
Foreningens formål er at varetage Stilling-Gram by og dens borgeres interesser samt at varetage alt, som kan tjene til byens udvikling og fremme. Der afholdes årligt arrangementer med det formål at samle byens borgere og støtte byens fællesskab.
Enhver borger over 18 år boende i området samt etablerede vej-, beboer- eller grundejerforeninger i Stilling-Gram og omegn kan blive medlem af foreningen. Medlemskab ophører ved manglende indbetaling af kontingent. Af hensyn til stemmerettens udøvelse understreges det, at medlemskab som vej-, beboer- eller grundejerforening er begrænset til 1 (et) medlemskab. Indmeldelse sker ved indbetaling af kontingent.
Årligt kontingent for borgere udgør 100 kr per husstand, som dækker hele husstanden og giver 1 (en) stemme. Ved betaling oplyses adresse, email og navne på myndige medlemmer i husstanden (brug formularen til venstre, eller send en e-mail til info@stilling-gramborgerforening.dk. Foreningskontingent udgør 750 kr per år.
Et medlemskab løber fra 1. januar til 31. december. Indbetaling af kontingent gælder for det år, hvor indbetalingen er modtaget, og der refunderes ikke forholdsvist ved ind- og udbetalinger i løbet af året. .
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Stemmeret har medlemmer, der har været medlem i mindst 3 måneder forud for afstemning. Hvis der er flere medlemmer fra samme husstand, har kun 1 (et) medlem fra samme husstand stemmeret.
Find os på facebook!
"Stilling-Gram Borgerforening"
Kontakt os: info@stilling-gramborgerforening.dk